Schindelhauer cykler – moderne designikoner med remtræk!
Vi ELSKER unikke og smukt designede cykler her på Dezigncore.dk og især fixies cykler med deres enkle formsprog! Derfor er vi også STORE fans af Schindelhauers cykler der ikke blot har et smukt design med også nogle super unikke detaljer!
Hos Schindelhauer er en af de mest unikke detaljer på deres cykler remtrækket — en ny form for “kæde”, der forbinder pedalaksen med baghjulet. I den traditionelle cykelløsning er det en kæde, der skaber forbindelsen. Men en cykelkæde er tung og kræver olie. I remtræk erstattes kædes af en carbonfiber-rem, der forbinder to tandhjul!
Remtræk
Man føler sig MEGET stærkere når man sætter sig op på en cykel med remtræk og ét gear – der er smæk på! Et remtræk er genialt og med de seneste års materialeteknologiske udvikling er der skabt mulighed for en ny måde at forbinde pedaler og baghjul, remtrækket. Remmen, der erstatter kæden, er en carbonfiber, altså en form for meget stærk kulstof-plast, som forbinder to tandhjul. Den er let, lydløs og smøringsfri. (Læs også vores artikel om den vedligeholdelsesfri Focus Planet cykel med remtræk på denne side)
Omkostningen ved remtrækket er, at man ikke kan lave de klassiske udvendige gear, hvor kæden hopper fra ét tandhjul til et andet. Men man kan fortsat bruge indvendige gear, som er de mest almindelige gear på hverdagscykler. Gear giver komfort, men er i de seneste år gået af mode blandt storbrugere af cykler, f.eks. cykelbude der sværger til fixie cykler!. Enkelt-gear kulturen, single speed cykler, er derfor super populære i byområder, som vi bl.a. omtaler på denne side.
Fordelene er klare: Et remtræk sviner ikke fordi det ikke skal smøres, som almindelige kæder. Derudover er remtrækket også let og bliver ikke slidt og slapt som almindeligt kædetræk!
Schindelhauer cykler
Schindelhauers mest rendyrkede cykel er Viktor, en super fed fixie cykel også beskrevet i denne artikel. Den vejer bare 8,3 kilo! Forklaringen er, at remtrækket er let og alt andet er skåret helt ind til benet. En lille, stiv, single-speed cykel.
En anden populær cykel er Friedrich – bygget til komfortabel kørsel og hverdagens transportopgaver og har otte indvendige gear. Vægten er betydelig højere end Viktor med 13 kg! Tilgengæld får du også indvendigt gear og alt fra lygter til bagagebærer og støtteben. Remtrækket er der dog stadig på plads og leverer en lydløs køreoplevelse.
Til pendlere har tyskerne udviklet en særlig cykel, Thin Bike, som vinder masser af priser. Den er meget let og kan dreje styret ind langs stellet og folde pedalerne op, så den er nem at bakse med eller hænge op på en væg. Den er lavet til bykørsel og til at hive med op og ned af en stationstrappe. Den vejer 10 kg og har halv-andet gear, der er automatisk: Man starter i et lavt gear. Ved en fart på ca. 18 km/t skifter cyklen selv over til et højere gear.
Schindelhauer er både visionære og kvalitetsbevidste tyske cykelmagere – de forener stramt design med den nyeste teknologi.